Arno Schmidt : Brokrøv, kyniker og sprogmaler af guds nåde

Ved godt at man ikke burde udtale sig om bøger man ikke har læst, eller rettere, endnu ikke har læst færdigt, men synes nu alligevel jeg vil dele et lille stykke af Arno Schmidt's glimrende/fantastiske/underfundige/dybe/sprælske turbo-roman - "Af en fauns liv" med (alle?) jer der ude. Gide ikke sige så meget om handlingen, da jeg endnu mangler omkring 30 siden før jeg kan fremlægge et propert mosaik.Dog må det måske siges at bogens handling finder sted, før, under II verdenskrig, og at hovedpersonen og fortælleren(tænkeren?) - Amtmand Hr. Düring, i stykket nedenfor prøver at få skovlen under sin overordnede.Håber i kan li det, selv om det selvfølgelig ikke giver et helhedsbillede af bogen. SÅ LÆS DEN SELV!!



... >>Jeg havde engang<<(og nu den første hammer!): >>en klog chef<< (det var desuden slet ikke sandt!), >>han forklarede mig følgende: hvis der fandtes væsner med en todimensional rumopfattelse – og som altså opholdt sig her i en flade-<< (jeg strøg henover dem med hånden tæt over bordpladen) >>-og jeg nu med fingrene på min hånd gennemborede deres verden-<< (jeg lod dem hænge som fangarmene på en vandmand) >>-så ville disse todimensionale væsner nu opfatte-<< : >>5 cirkler,<< - sagde han panderynkende(han havde altså forstået det). >>Ja, 5 enkelte væsner,<< - sagde jeg dunkelt, >>individer. Uden at kunne ane eller bevise, at disse højere oppe, i det tredimensionale, er underlagt en anden enhed – min hånd.<< >>Eller: jeg stikker først min tommelfinger ind i deres fladeverden-<<(jeg gjorde det:) >>-så trækker jeg den tilbage igen – d.v.s. Den bliver borte for dem dernede; og lidt efter stikker jeg pegefingeren ind et andet sted i deres univers. For dem altså: 2 enkeltvæsener, vidt adskilt i tid og rum; men alligevelforbundet i min tredimensionale hånds højre enhed.<< (Han rynkede panden og grundede, noget foruroliget; men jeg fortsatte isnende: Tu l'a voulu, George Dandin!) >>Nu lod denne herre<<(det var mig selv: denne herre: Triumf!) >>med fyldestgørende grunde forstå, at vor tredimensionale verden på samme måde overskyggedes af en firdimensional. Denne sandsynligvis af en femdimensional; når man vil fremstille elektronbevægelser vælger man jo gerne et seksdimentionalt rum, o.s.v. - Jeg sammentrænger jo nok argumentationen noget<<(truede jeg underdanigt, og tilføjede skødesløst): >>Jeg har også gennempløjet Hilberts >>Nicht euklidische Geometrie<<, o.s.v. - : Da vi altså udrustede med et aldeles utilstrækkeligt intellekt (en gemenhed af demiurgen!) plasker omkring i et hav af ubegribeligheder, har jeg siden den tid vænnet mig af med at sysle med metafysik. Har sjældens tænkeanfald mere. Nu står jeg blot og registrerer, hvad de latterlige gamle damer (parcerne) sådan har for med mig og verden.<< Han stak tungespidsen frem ( vel ikke ganske ladylike) og tænkte længe længe (det var sikkert ikke en >>Verdensanskuelse<< - for en preussisk embedsmand; men han syntes let forvirret og imponeret af naturvidenskaben, som de fleste >>akademikere<<, de klassisk dannede, sædvanligvis ikke har noget kendskab til; ikke sandt: jeg tåler også antiseptik!: >> Vælg KPD<<, og jeg skuede endnu mere høvisk frem for mig). ...

- Arno Schmidt : Af en fauns liv, Forlaget Arena(yeah!) 1964(org. udgave på tysk 1953), oversat af - Birte Svensson