lørdag, december 29, 2007


Oscar Peterson er død


Peer Hultberg er død


Benazir Bhutto er død


395, 2007-trafikanter er døde


Julesalget! just afgået ved døden




mandag, december 10, 2007



Hips & Chips
Endelig fandt jeg svaret

Sådan går det når hjernen shuffler

Jeg fandt det gyldne ord der rimer på Mark Knopfler

og så var det ikke andet en de forpulede kartofler




© Johannes Hallberg.

torsdag, november 15, 2007

De er nu heldige de amerikanere.


Carsten René Nielsens Digte udkommet i USA



Læs mere HER

tirsdag, oktober 23, 2007


Nå men nu skal vi ikke være kede eller lede for det er MIN FØDSELSDAG... så derfor får i lov til at glo på endnu en blækklat...

torsdag, oktober 11, 2007


Jeg er bange for at det hele vælter om lidt. Onde rygter siger at visse kræfter ønsker P-pladser hvor antikvariatet ligger nu. P-pladser frem for kultur - Det er et skønt samfund vi lever i.

Jeg har sagt det mange gange før, men nu siger jeg det igen; Det er en syg verden vi lever i.

onsdag, oktober 10, 2007

Naboejendommen skal rives ned.
Butikkens altså, og det betyder måske at vi må flytte ud med alle vores bøger en stund,
da hele siden af huset bliver flået op som en dåse tun.
Man kan ikke lade være med at være bekymret for hvad fremtiden bringer,
så her sidder jeg og tænker og tænker og drikker kaffe og pusler rundt og ved at det ikke nytter noget som helst.

På computeren kører Jan Wagner - herbstvillanelle

It goes like this:

den tagen geht das licht aus
und eine stunde dauert zehn minuten.
die bäume spielten ihre letzten farben.

am himmel wechselt man die bühnenbilder
zu rasch für das kleine drama in jedem von uns:
den tagen geht das licht aus.

dein grauer mantel trennt dich von der luft,
ein passepartout für einen satz wie diesen:
die bäume spielten ihre letzten farben.

eisblaue fenster - auf den wetterkarten
der fernsehgeräte die daumenabdrücke der tiefs.
den tagen geht das licht aus,

dem leeren park, dem teich: die enten werden
an unsichtbaren fäden aufgerollt.
die bäume spielten ihre letzten farben.

und einer, der sich mit drei sonnenblumen
ins dunkel tastet, drei schwarzen punkten auf gelb:
den tagen geht das licht aus.
die bäume spielten ihre letzten farben.


Hør Hér

tirsdag, september 04, 2007

Antikvarisk Bogfest 2007 i Ridehuset i Århus

fredag 14/9 - lørdag 15/9 - søndag 16/9


Ja så er det tid igen, og som altid vil der være et hav af bøger!





SCENEPROGRAMMET SER FORELØBIGT SÅLEDES UD:
Fredag den 14. september 13.00 - 20.00

14:00 Nis Boesdal åbner Bogfesten
17.00 Forfatteren Peter Laugesen læser digte
18.00 De Røde Pølsers Nat – 45 minutters forrygende sceneshow med lyrik og musik -Poetklubben Århus fylder ud – med oplæsninger i de stille stunder

Lørdag den 15. september 10.00 - 18.00

13:00 Kunst? En småkage i sofaen eller et hjerte, der ivrigt slår?: Leo Tandrup
14:00 Ib Johannesen og Anne Grethe Bech taler om Middelalderen
15:30 Erik Juul Clausen om sin bog: Borgen på Manhattan

Søndag den 16. september10.00 - 16.00

11:00 Louis Hansen: Formand for Gustav Wied selskabet om sit forhold til Gustav Wied
12:00 Louis Hansen fortsætter sin fortælling om Gustav Wied
14:00 ORDET OG BILLEDET (Hans Jørgen Frederiksen – kunsthistoriker)
15:00 Louis Hansen slutter sin fortælling om Gustav Wied
Læs mere Her!

torsdag, august 30, 2007

Believe it or not,

every fool you meet is the end result of millions of years of evolution.

onsdag, august 29, 2007

Simple glæder


Forleden dag blev jeg glad, og det,

bare fordi min Masdevillia orchide blomstrede

og jeg fandt en spændende flue.


fredag, august 03, 2007

Et lille digt af
Oskar Pastior

Immer

das gedicht gibt es nicht. es
gibt immer nur dies gedicht das
dich gerade liest. aber weil
du in diesem gedicht siehe oben
sagen kannst das gedicht gibt
es nicht und es gibt immer nur
dies gedicht das dich gerade
liest kann auch das gedicht das
du nicht liest dich lesen und
es dies gedicht hier nur immer
nicht geben. beide du und du
lesen das und dies. duze beide
denn sie lesen dich auch wenn
es dich nicht nur hier gibt


Hør dette digt på engelsk og meget mere og andet HER!


Og så tillod jeg mig lige at lave en lynoversættelse af digtet
af hensyn til vore ikke tysksprogede venner.
Den kommer her:


Altid


digtet findes ikke. der findes
altid kun dette digt som læser dig.
men fordi du i dette digt se foroven
kan sige at digtet ikke findes
og der findes altid kun dette digt
som netop læser dig kan også digtet
du ikke læser læse dig og altid lige netop
dette her digt ikke kunne findes.
begge du og du læser dit og dat.
vær dus med dem begge for de
læser dig også når du ikke kun findes her

tirsdag, juli 24, 2007

Sommersøvn

blå søstjerner og gule feberdrømme
- nyslået græs på tungen

tirsdag, juli 17, 2007


DK dingelong fjong hong
Danmarkshistorien har aldrig sagt mig så meget
Kun Oehlenschläger kan gøre mig sådan rigtig godt gammeldags
Guldhorny

mandag, juli 16, 2007



Hov, jeg kom til at drømme højt...

lørdag, juli 14, 2007


Glemte helt at blære mig da jeg i sin tid fandt disse plader i genbrug... E&J for hele fladøren... Come on, græd for helvede, græd af misundelse og sorg, græd som havde du mistet en du aldrig før har mødt, græd som om vinden var ved at gnave sjælen af dit gule mosbelagte skelet, hulk med en svag fortabt stemme og gem dig i pudens moderlige tryghed, se op på mig med grådkvalte øjne - HUND!, plag og tig og se verden som den er, et koldt og forfejlet eksperiment, en grå masse- klistrende papmache i hænderne på et døende barn. Men jeg har set lyset, jeg har fundet den hellige gral, og jeg vil for evigt skygge for dig og kaste hadske komplimenter i din bundløse ulykke-brønd.

tirsdag, juli 03, 2007

Hvor er du på vej hen med Grillen ?




;-)



HURRA HURRA FOR TYKKE BERTHA BØNNELYKKE!!
Jaaa, som man nok kan se, eller ihvertfald ane, er The Hally-berry-boy blevet den stolte ejer af en Gyro A 4 Kaffemølle, som han, altså jeg, har valgt at døbe "Tykke Bertha Bønnelykke I". Efter megen kærlig pillen fra hinanden og penselkilden var hun igår nat klar til den første prøveafkværnen, og det just som jeg havde mistet både smags- og lugtesans af en lettere sommerforkølelse. SURT. Nå men efter div. finjusteringer og begynderfejl fra min side, spandt hun tilsidst som en kælen kat, og leverede til min store glæde 250 g fin og jævt malet kaffe in no time. Jeg må indrømme at mine øjne var lettere fugtige. Det var et meget bevægende øjeblik, til trods for at jeg ikke formåede at lugte eller efterfølgende smage...
Håber jeg snart bliver rask, for har nogle Australske bønner der venter på at blive smagt... Spæææændende.
Ohøj

mandag, juli 02, 2007

DM i Barista 2007


Se Edward Lee´s Smukke fotografier af arrangementet HER !


lørdag, juni 30, 2007


Kaster en triffid ud af bugen på mit rumskib. Så kan de lære det...

onsdag, juni 20, 2007


Så sidder man igen på sin pind og kværner mørkristet kaffe. Ingen kunder, så har hygget mig med at regne ud, at hvis jeg stablede alle butikkens reoler oven på hinanden ville de danne et ca. 200 meter højt tårn... og en gennemgående linie af bogstaver på 33600 Km ... Ved ikke om jeg har lavet en regnefejl et sted på vejen, min kaffe er for god til at jeg gider forlade den med hverken tunge eller sind.

tirsdag, juni 19, 2007


Bogfest i Ridehuset, Århus 2006

torsdag, juni 14, 2007




Ohøj der ude !

Bliver ved med at glemme mit login og alt sådan noget shit, men NU er jeg tilbage i det blogistiske blodbad, klar til at klatte og splatte og smatte rundt i min egen navlegrød og andres nød & død, samt være sød.

Nu er det endelig gået op for mig at det ikke er min opgave som blogejer at ændre verden, men blot skvulpe rundt i menneskehavet, ej mere blot med krop, men nu også med ord. Og jeg vil nu være et blikstille hav, ikke et brusende vandfald man forundres og skræmmes ved, ikke en blid rislende bæk, ikke en kold bjergsø eller et optårnet hav. Blik stille, så i kan skvulpe i mig på en gammel stribet luftmadras og lukke øjnene og lade være med at læse mig eller glo på bunden eller mågerne eller smide et blink ud og tålmodigt vente på fangst.


Og nu vi er ved det; JEG ER BLEVET EN HAVETS MAND (red. ikke en havemand!).
Har kastet mig over at lære sejladsens ædle kunst! Tænk at en støvet antikvarlandrotte som jeg skulle få sådanne lyster, men huhej hvor er det fedt. Skyldes først og fremmest min dejlige kæreste (JA sådan en har man jo også nu ;-) ), som tilfældigvis er pirat og som har et par forældre der med glæde lægger skude til vore togter.

Ellers ikke det vilde at fortælle.

Læser Pynchon(katnr.49), glæder mig til Arno Schmidt - den lærde republik, som kom med posten forleden, hører Canettis Marrakesh i sommerhedens solkonkylie og spiser for meget chokolade.


Undskylder forresten det forpestede burroughs-link, men når jeg prøver at slette det kommer der bloggylle og kodekastrationer op på min skærm... ved ikke helt hvad det skal betyde, men hep hey - lidt tysk Lederhosendating bliver man da aldrig for gammel til - Oder was?



/Johannes Hallberg

tirsdag, april 03, 2007

JIM M.
- Just another man who pretends to be a mole




Sådan her ser Jimmi-boy ud i min knold, hvordan ser han ud i din??

lørdag, februar 24, 2007

mandag, februar 19, 2007


MASKINEL EREKTION

Skyerne trækker i tråde

Lader sig penetrere af kraner

en efter en

eremitten i kontrolrummet

holder svedende om det røde håndtag

ser de perforerede skyskeletter

falde ned i flodens sorte vand

/Hallberg


tirsdag, januar 30, 2007

Nå men, Peace, love og harmonikaer ... Alle incl. mig selv er hermed tilgivet.

mandag, januar 29, 2007


Jeg er snart ved at være træt af det her Bloggeri. Ingen feedback, ingen besøgende, ingen interesse, ingen interessante ting at skrive... Måske det snart går mig som Magnus Bjørn - Udstillingen, som jeg forresten vil mindes med stor længsel nu hvor han har droppet den ... I ER FANME NOGLE SLØVE KNOLDSPARKERE DER UDE!!!!!!!!!!!!!!!!

Væmlige hilsner

/Hallberg

søndag, januar 28, 2007


Søndag d. 28.1.2007

Læser Jean Cayrol- Fremmedlegemer og hører Coltrane - Blue train (Vinylen forstås!)

Lige hvad man trænger til efter en weekend med fuldskab, unyttige udbrud og slimet selvironi.


Det er meget meget vigtigt at kunne gabe over sig selv, så man kun er et par øjne, der triller rundt oppe i skyerne og til sidst falder ned som strøtanker, eller måske sne?


/Hallberg


fredag, januar 26, 2007

Fredag 26.1.2007
Der har vi det!!. Nødvendigheden har meldt sig og viser sine sorte hænder frem for forsamlingen af afrevne ansigter, der ligger og småkoger i en blå emaljegryde. Og hvad så? Ja, hvad så nu?
Vi kunne flette tær, eller vandre ind i en guldramme, ud på en snusket film-noir-filmrulle og søge efter små pletter hvor manden med hatten og de filede fortænder puster røgen fra sin cigaret ud igennem filmbåndet, eller vi kunne sætte os ned? SÅ ville der blive ballade på de forreste rækker i teateret, og små stødvise vindpust, fra når folk ville åbne den sorte dør og forlader salen, få dit hår til at danse og du ville sikkert rejse dig op og danse med, og skyggerne der havde haft tålmodighed nok til at blive, ville smelte sammen til en stor kogende masse, et boblende krater som efter Hiroshima, og jeg ville udnytte den lammende stråling til at se ind bag din kjole, ride på dekadencens bølger og flå striber i dine bryster, så de kom til at ligne bolsjer, eller måske jordbæris.
Men nu er vi hjemme igen, og stearinlysene venter på at blive tændt. Det er det samme retual hver aften, den samme trivielle rutine. Du lægger dit tøj på stolen og sætter dig på mit skød, velvidende om at jeg ingen negle har, ingen hænder, ingen arme, ingen ord og ingen følelser.
Vi sveder den samme sved som igår og dagene før, og jeg tænker de samme tanker som altid, og du er nøgen og dufter af hasselnød og gardenia.

mandag, januar 22, 2007

Mandag d. 22.1.2007