
Ohøj der ude !
Bliver ved med at glemme mit login og alt sådan noget shit, men NU er jeg tilbage i det blogistiske blodbad, klar til at klatte og splatte og smatte rundt i min egen navlegrød og andres nød & død, samt være sød.
Nu er det endelig gået op for mig at det ikke er min opgave som blogejer at ændre verden, men blot skvulpe rundt i menneskehavet, ej mere blot med krop, men nu også med ord. Og jeg vil nu være et blikstille hav, ikke et brusende vandfald man forundres og skræmmes ved, ikke en blid rislende bæk, ikke en kold bjergsø eller et optårnet hav. Blik stille, så i kan skvulpe i mig på en gammel stribet luftmadras og lukke øjnene og lade være med at læse mig eller glo på bunden eller mågerne eller smide et blink ud og tålmodigt vente på fangst.
Og nu vi er ved det; JEG ER BLEVET EN HAVETS MAND (red. ikke en havemand!).
Har kastet mig over at lære sejladsens ædle kunst! Tænk at en støvet antikvarlandrotte som jeg skulle få sådanne lyster, men huhej hvor er det fedt. Skyldes først og fremmest min dejlige kæreste (JA sådan en har man jo også nu ;-) ), som tilfældigvis er pirat og som har et par forældre der med glæde lægger skude til vore togter.
Ellers ikke det vilde at fortælle.
Læser Pynchon(katnr.49), glæder mig til Arno Schmidt - den lærde republik, som kom med posten forleden, hører Canettis Marrakesh i sommerhedens solkonkylie og spiser for meget chokolade.
Undskylder forresten det forpestede burroughs-link, men når jeg prøver at slette det kommer der bloggylle og kodekastrationer op på min skærm... ved ikke helt hvad det skal betyde, men hep hey - lidt tysk Lederhosendating bliver man da aldrig for gammel til - Oder was?
/Johannes Hallberg