HER

Nu er det vist for sent at ønske alle et godt nytår, men stadig ikke sent nok til at være for tidligt.

Vi flytter snart ud på landet, langt langt ud på landet, i nærmest Højholt'ske omgivelser, jo jo der står et birketræ midt i det hele, der er mere mos end græs, der er så og så mange lærker og traner og der kan sikkert også trækkes en ørred op af den nærtliggende put i og ta- sø, og brøndkarse, jo vist, det skal der da være. Jeg overvejer kraftigt at skrive til Søren Ryge og be ham om hans aflagte tøj, jeg vil så gerne være som ham, med pibe og gummirøjser og grøntsager og blomster og ro og og og. Og så kom jeg til at kigge på gamle fotos igår, og opdagede at min far ikke længere har noget navn, det blev i sin tid overtaget af en gravsten, som lige siden har blæret sig kraftigt med det. Sort på hvid marmor, det er ikke til at overse, siden 1986 har den stået der og lyst ud på det efterladte tomrum, og sagt "se mig, læs mig, nu har jeg navnet, er det ikke godt nok for jer?" - Gu var det ej.

Læser Flann O'Brien num de plume for Brian O'Nolan - Den tredje Politimand. Det rykker, og det samme gør jeg nu, rykker videre ...